Skip to content →

Sportsakupunktur

Sportsakupunktur

Til akupunktur behandles der med små nåle, som sættes i huden og i triggerpunkter i musklerne. Akupunktur er særdeles effektiv til at aktivere og fremskynde kroppens egen helingsproces, samtidig med at det udløser en masse endorfiner, som er kroppens medicin til at reducere smerter med.
Sportsakupunktur er en kombination af refleks- og triggerpunktsakupunktur, som anvendes til at behandle forskellige lidelser i kroppens muskler og led.
Sportsakupunktur kan anvendes til sportsfolk, men også til andre som ikke dyrker sport, som har en belastning af anden art på f.eks. arbejdet eller hjemme.
Cirka 80% er modtagelige mod akupunktur, så måske kan jeg også hjælpe dig…

Refleksakupunktur:
Princippet ved refleksakupunktur er, at man via en nål påvirker et punkt i et fingerled, som svarer til det område i kroppen, hvor smerten eller skaden er placeret.
Når det rigtige punkt aktiveres, vil nervesystemet sende impulser til centralnervesystemet, der så vil udskille en lang række af kroppens egne smertestillende endorfiner, og sende dem til området, hvor smerten er lokaliseret.
Der kan behandles både kroniske og akutte skader.

Triggerpuntsakupunktur:
Triggerpunktsakupunktur er en stimulering med nåle i hud og triggerpunkter. Et triggerpunkt er et ømt punkt på en spændt muskel i kroppen. Et aktivt triggerpunkt er kendetegnet ved at have udstrålende smerter eller føleforstyrrelser.

Akupunktur hjælper imod:
• Hold i nakken/ryggen.
• Hovedpine.
• Spændingshovedpine.
• Frossen skulder.
• Muskelafklemning.
• Føleforstyrrelser.
• Tennisalbue/golfalbue.
• Seneskedehindebetændelse.
• Skinnebensbetændelse.
• Achillessenebetændelse.
• Forstuvning.
• Løberknæ/springerknæ.